Cohesion Alliance Joint Call

FÆLLES APPEL
En fornyet samhørighedspolitik efter 2027, der ikke lader nogen i stikken

Vi, som er folkevalgte repræsentanter for regioner og byer i hele Europa, opfordrer EU-institutionerne og de nationale regeringer til at udarbejde en omfattende EU-dagsorden, der sætter fokus på den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed.

Samhørighedspolitikken er den lim, der holder Europa sammen. Vi opfordrer derfor til, at samhørighedspolitikken forbliver en grundlæggende søjle i EU’s udviklingsmodel og den centrale langsigtede, decentraliserede investeringspolitik inden for EU’s flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027.

For at kunne reagere hensigtsmæssigt på nuværende og fremtidige udfordringer slår vi til lyd for en fornyet samhørighedspolitik for perioden efter 2027 baseret på følgende principper:

 
1. En politik, der er tilgængelig for alle regioner, byer og kommuner. Alle ”territorier” har betydning, uanset om de er beliggende i rigere eller fattigere lande.

2. En politik, der bidrager til at forankre den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i den nye grønne pagts industripolitik og EU’s strategiske autonomi. 

 
3. En politik drevet af det overordnede mål om ”retfærdig omstilling”: Omstillingsvejen hen imod klimaneutralitet vil påvirke hvert eneste område, uanset karakteristika. Det kan føre til yderligere forskelle og ulige sociale konsekvenser, hvis de ikke forvaltes korrekt.
 
4. En politik, der bygger på stedbaserede løsninger: Mangfoldigheden af territorier i EU er et aktiv.
 
5. En politik, der bygger på de gyldne regler om delt forvaltning, styrket partnerskab med alle dele af samfundet, forvaltning på flere niveauer baseret på en reel dialog mellem myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan.
 
6. En politik baseret på en ny tillidskultur mellem de forskellige forvaltningsniveauer i EU.
 
7. En politik, der styrker det territoriale samarbejde og støtter territorial innovation og demokrati.
 
8. Princippet om ”Ikke at skade samhørigheden” indebærer, at alle EU’s politikområder skal støtte økonomisk, social og territorial samhørighed. 

Læs hele dokumentet
 
UNDERSKRIV INDKALDELSEN

🚨  Er du ikke medlem af #CohesionAlliance, KOM OG VAER MED!